Om mig

Jeg hedder Naja Sophie Ventrup Petersen, er 31 år og er uddannet jordemoder. Jeg bor i Slagelse sammen med min mand Søren og vores to børn, Carl på 5 år og Clara på 1 år.

Jeg har tidligere arbejdet på fødegangen i Næstved og Slagelse. Jeg har som jordemoder i det offentlige system tænkt, at der manglede nogle flere tilbud til de gravide, hvilket har motiveret mig til at tage springet ud i at blive privat jordemoder.

Jeg brænder for at give dig og din partner en god og tryg graviditet, fødsel og barsel. Som person er jeg meget omsorgsfuld og anerkendende. Jeg vil derfor gøre mit bedste for at støtte og guide dig og din partner ud fra lige netop jeres behov.

Jeg interesserer mig meget for mental sundhed. Det er derfor noget der afspejles i mine ydelser, idet jeg mener det har stor betydning og er altafgørende for et velfungerende familieliv.

I min fritid holder jeg meget af at være sammen med min familie. Derudover er jeg også meget glad for at være fysisk aktiv, bl.a. i form af løb, svømning, motionsboksning og windsurfing. Jeg har trænet hele mit liv, gennem begge mine graviditeter og efter mine to fødsler. Jeg lægger derfor stor vægt på vigtigheden i at få trænet kroppen, også når man er gravid og efter fødslen, hvorfor det har været vigtigt for mig at få skabt nogle muligheder og tilbud for at gravide kan komme i form til fødslen og i form efter fødslen. 

Uddannelse og kurser:

  • Professionsbachelor i Jordemoderkundskab, University College Nordjylland.
  • En del af et fagprofessionelt netværk via Kompetencecenter for Amning.
  • Efteruddannelse i Obstetrisk Akupunktur hos Johanne Siegumfeldt, RAB registreret, traditionelt uddannet akupunktør & jordemoder.
  • Kursus i “Motion og styrketræning til gravide” hos Kristian Bradsted, cand.scient i Idræt og Sundhed. 
  • Instruktørkursus i “Vandtræning for gravide” hos AquAcademy. 
  • Deltagelse i workshop for fagpersoner hos MamaProfylax. 
  • Mindfulness kursus hos Mindfulness Aalborg ved Ulla Vestergaard, certificeret mindfulness-instruktør.
  • Kursus i CALMBIRTH® hos jordemoder Juliana Brennan fra Mamatoto Midwives i Melbourne, Australien.
  • Deltagelse i kongressen “Human Rights in Childbirth” i Melbourne, Australien.
  • Livredder St. Heddinge og Nørresundby svømmehal