Fødsels-forberedelse

Skræddersy dit eget forløb
Pris: ca. 500 kr. pr. time*

Jeg tilbyder fødselsforberedelse for dig og din partner (eller den/de personer der skal med til fødslen) i jeres eget hjem. Fødselsforberedelsen vil klæde jer på til de udfordringer, der naturligt opstår, når man skal stifte familie og håndtere en fødsel (hvad enten det er 1. , 2., eller 4. fødsel).

Du sammensætter selv forløbet ud fra de emner du gerne vil blive klogere på. På Listen herunder kan du vælge ud, men du er også velkommen til at tage kontakt til mig på 28 40 56 62 eller mail og fortælle om dine behov og evt. udfordringer, så sammensætter vi et forløb ud fra det.

Emner:

  • Den sidste del af graviditeten og fødslens opstart
  • Fødslens faser
  • Smertelindring (både medicinsk og ikke-medicinsk)
  • Føde- og hvilestillinger
  • Værktøjer og øvelser til at håndtere veerne bl.a. vejrtrækningsteknikker og afspænding
  • Viden om og håndtering af hvis fødslen ikke går som forventet
  • Hvad sker der i timerne efter fødslen
  • Viden om fødselsdepression: risikofaktorer, hvad er tegnene på det, forebyggelse og håndtering
  • Forberedelse til at blive en familie – parforhold, sex før og efter fødslen og forebyggelse af skilsmisse
  • Viden om og håndteringer af udfordringer der kan opstå under graviditet, fødsel og barsel
  • Forebyggelse af stress i familielivet
  • Far eller partner-forberedelse

Ved fødselsforberedelse for flergangsfødende, kan jeg tage udgangspunkt i jeres tidligere fødselsforløb, så der tages højde for lige netop de udfordringer eller styrker, I måtte have.

Skriv en mail til mig, hvor du beskriver din og din partners situation, og hvilken viden I kunne have behov for, at fødselsforberedelsen indeholder. Så sammensætter jeg et forløb, som enten er fordelt over flere dage eller er et intensivt forløb over én dag.

*Der gives individuelle tilbud + kørselstillæg.

Husk at Sygeforsikringen “danmark” giver tilskud til denne ydelse, læs mere her

 

Nyttig information

Tilskud

Sygeforsikringen “danmark” giver tilskud til visse jordemoderydelser, når betingelserne for tilskud er opfyldt. Læs mere her om hvilke ydelser de giver tilskud til, og hvor stort tilskuddet er.

Kørselstillæg

Ved hjemmebesøg lægges der et kørselstillæg oveni prisen på 3,52 kr. pr. kilometer (statens km takst 2020). Udregnes fra min klinik på Skovvejen 33, 4200 Slagelse til dit hjem.

Betaling
  • Bankoverførsel
  • Kontant
Afbud og udeblivelse

Du kan melde afbud indtil 24 timer før din behandling. Ved afbud på dagen eller udeblivelse uden afbud opkræves det fulde beløb.

Du har 14 dages fortrydelsesret ved køb af fødselsforberedelse. Man kan altså fortryde sit køb i op til 14 dage efter ordren er afgivet. Fortrydelse af købet skal ske skriftligt pr. mail.

Kontakt

Du er velkommen til at kontakte mig, hvis der er noget du er i tvivl om eller ønsker at booke en tid.

28 40 56 62
Online booking